Fornæs  Vingård

   FORSIDEN             - Galleri -
- Nyheder -          - Druesorter -         - Produkter -          - Årstiderne -         - Om os -         - Kontakt -

 

 

Druesorter:

 

 

 

 

 

 

 

Rondo

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af prof. Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af prof. Helmut Becker og en af frøene blev til rondo.

Rondo er en interspecifik sort – en krydsning mellem arterne Vitis vinifera og Vitis amurensis.

 

 

 

 

Leon Millot

Leon Millot er en af de gamle hybrider. Den blev skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort - med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. riparia, V. rupestris og V. vinifera.

 

 

 

 

 

 

Zalas Perle

Zalas Perle (eller Perle von Zala) er forædlet i Ungarn i 1957 af Jozef Cszimazia. Det oprindelige navn var Egri Scillagok 24. Det moderne ungarske navn er Zala Gyoengye, og druen er oprindeligt udviklet som spisedrue. Ungarn har igennem mange år udviklet adskillige spisedruer, men Zalas Perle har vist sig at være en sort til almen anvendelse. Den kom på listen over sorter i 1972 og klassificeret i 1978.

 

 

 

 

 

 

 

 

Orion

Orion er fremavlet på den tyske forsøgsstation Geilweilerhof og har været på markedet siden 1984. Den er en interspecifik sort – opstået som en krydsning mellem vinifera-sorten Bacchus og hybriden Villard blanc. Denne er lig med Seyve Villard 12-375, som er en krydsning mellem Seibel 6468 og Seibel 6905, hvis oprindelse det ikke har været muligt at spore. Men manden bag Seyve Villard-krydsningerne, Johannes Seyve, arbejdede typisk med at krydse amerikanske arter med vinifera-sorter. Der er derfor god grund til at formode, at Orion har en amerikansk art som en af sine forfædre.

 

 

 

 

 

 

 

Copyright - Fornæs Vingård, Damsagervej 12, Hammelev, 8500 Grenaa